Kropsproportioner

Kropsproportioner beskriver forholdet mellem forskellige dele af kroppen — for eksempel længden af ben i forhold til overkroppen, armspænd i forhold til højde eller talje-hofte-ratioen. De bruges til at beskrive normalvarianter, biologisk udvikling og æstetik.

Proportionerne påvirkes af genetiske faktorer, ernæring, hormoner, køn, alder og fysisk aktivitet. Små børn har relativt større hoveder og kortere ben end voksne; pubertet ændrer proportionerne markant, og aldring kan føre til tab af muskelmasse og ændret holdning.

Antropometri er den videnskabelige metode til at måle kropsproportioner; almindelige mål inkluderer højde, benlængde, overarm- og underarmlængde samt omkredsmålinger som talje og hofte. Ratioer som talje-hofte-forhold eller længdeforhold anvendes både i sundhedsundersøgelser og i forskning. Historisk og i kunst har idealer som den såkaldte gyldne snit været brugt til at vurdere harmoniske proportioner, mens moderne billedanalyser og 3D-scanninger giver mere præcise målinger.

Kropsproportioner har praktiske anvendelser inden for medicin, ergonomi, tøjdesign, sport og antropologi. Opfattelsen af "ideelle" proportioner varierer meget mellem kulturer og perioder, og forskning advarer mod at forbinde proportioner entydigt med sundhed eller værdi. Studiet af kropsproportioner er tværfagligt og fortsætter med at informere både klinisk praksis og design.