Kreditgränser

Kreditgrænse, ofte kaldet kreditramme, er den maksimale mængde kredit, som en långiver har stillet til rådighed for en låntager eller kunde. Begrebet bruges bredt i dansk finansielle sammenhænge og findes især i forbindelse med kreditkort, forbrugslån og erhvervslån. For kreditkort angiver kreditgrænsen den højeste saldo, der må udnyttes, før kortet reagerer med afvisning, ekstra gebyrer eller ændrede betingelser. I andre lånesammenhænge beskriver kreditgrænsen den øvre grænse for gæld under en given kreditlinie.

Grænsen fastsættes typisk efter en kreditvurdering, hvor långiveren vurderer indkomst, eksisterende gæld, betalingshistorik og risiko. Långivere kan justere grænsen løbende i takt med ændringer i kundens økonomiske situation, markedsforhold og kreditaktiviteter. En ændret kreditgrænse påvirker tilgængelighed af lån samt omkostninger som rente og gebyrer.

For brugeren betyder en højere kreditgrænse ofte større lånekapacitet, mens en lavere grænse begrænser forbruget og kan medføre hyppigere advarsler eller afvisninger ved køb eller hævning. At holde sig inden for grænsen hjælper med at undgå overtræksgebyrer og risici for negativ indvirkning på kreditvurderingen.

Regulering og forbrugerbeskyttelse omfatter gennemsigtige vilkår, klare oplysninger om renter og gebyrer samt tilsyn fra myndigheder og forbrugerorganisationer. Eksempelvis kan en kreditgrænse på 20.000 danske kroner give mulighed for køb og kontantudtrækning op til denne grænse, hvorefter yderligere transaktioner kan blive afvist eller medføre omkostninger.