Konkurrencebegrænsende

Konkurrencebegrænsende betegnes praksisser eller aftaler, som har til formål at begrænse konkurrencen på et marked. Begrebet bruges i dansk og europæisk konkurrenceret samt til at beskrive, hvornår virksomheders adfærd hæmmer fri veksel mellem konkurrenter og kunder. Det kan dreje sig om illegale karteller, men også om mere uformelle eller vertikale aftaler, der nedsætter konkurrencen eller hindrer nye aktører i at komme ind på markedet.

Typiske former for konkurrencebegrænsende praksis omfatter karteller og prisaftaler, hvor konkurrenter fastsætter priser eller deler markeder og kundegrupper mellem sig. Desuden kan udveksling af følsomme oplysninger, markedsopdeling, eksklusivitetsaftaler og visse fælles indkøbs- eller distributionsordninger være konkurrenceregistrerede som begrænsende. Misbrug af dominerende stilling kan også have konkurrencenedsættende virkninger, hvis en virksomhed udnytter sin magt til at begrænse konkurrence.

Juridisk set er konkurrencebegrænsende aftaler i EU og i Danmark normalt forbudt, hvis de kan påvirke handel mellem medlemsstaterne og har som formål eller virkning at forhindre, begrænse eller vildlede konkurrencen, jf. EU-traktatens artikel 101 (og dansk konkurrencelovgivning). Der findes dog undtagelser, herunder undtagelser efter artikel 101(3) TFEU, hvis aftalen fører til væsentlige fordele uden at uforholdsmæssigt begrænse konkurrencen. Blokkeoplysningsregler og blokbevarer for visse vertikale aftaler kan give dispensation, hvor betingelserne er opfyldt.

Håndhævelsen sker primært gennem Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i Danmark og EU-Kommissionen ved grænseoverskridende sager. Overtrædelser kan medføre bøder og erstatningsansvar for skadelidte parter, og i enkelte tilfælde kan personer blive retsforfulgt.

---