Kondensproblemer

Kondensproblemer betegner uønsket kondensation af vanddamp i boliger og andre bygninger. Det opstår, når fugtighed i luften møder koldere overflader og afsættes som vanddråber eller fugt i bygningsmaterialer. Kondens kan forekomme på vinduer, vægge, loft eller inde i konstruktionen og kan føre til skimmelsvamp, dårlig lugt og materialeskader, hvis det ikke håndteres.

Årsagerne er ofte sammensatte: høj indendørs luftfugtighed fra aktiviteter som madlavning, bad, tørring af tøj indendørs og åndedræt; temperaturforskelle mellem varme rum og kolde overflader; utilstrækkelig ventilation og luftskifte; utætte bygningsdele eller utilstrækkelig isolering, der skaber kuldebroer og lokal dugpunktnedsættelse. Risikoområder inkluderer nyopførte boliger, ældre bygninger med dårlig ventilation og rum med høj aktivitet i længere tid.

Der findes forskellige former for kondens: indvendig kondensation på overflader som vinduer og pudsede vægge samt interstitiel kondensation inde i vægge og bygningsdele, hvor fugt vikler sig ind uden synlige tegn. Konsekvenserne kan være skader på malinger, træ og isolering samt vækst af skimmelsvamp, hvilket påvirker indeklimaet og bygningens holdbarhed.

Diagnose og vurdering indebærer observation af synlige tegn (dug på vinduer, fugtpletter, mug), måling af relative fugtighedsniveauer, og brug af teknikker som termisk kamera for at identificere kuldebroer og fugtudele. Professionel hjælp kan være nødvendig ved mistanke om skjult kondens.

Forebyggelse fokuserer på at reducere fugtproduktion og forbedre ventilation og isolering. Tiltag inkluderer regelmæssig udluftning, brug af emhætte og tørreapparater med aftræk, nedbringelse af indendørs fugtighed til cirka 40–60% relativ luftfugtighed, og forbedringer af bygningens dampspærre og isolering for at minimere kuldebroer. Ved skimmelsvamp eller vedvarende kondens bør man kontakte bygningsfagpersoner for rådgivning og eventuel afhjælpning.