Koltvíoxíðfangun

Koltvíoxíðfangun er betegnelsen for teknikker, der fjerner kuldioxid fra industrielle processer eller fra luften for at forhindre dets emission til atmosfæren. Formålet er at reducere drivhusgasudslippet og muliggøre netto-nul eller negative emissioner ved hjælp af lagring af CO2 i geologiske formationer efter optagelsen. Processen kan indgå i CCS (koltvíoxíðfangst og -lagring) og kan spille en rolle i energisystemer, industri og transport.

Der findes flere tilgange til koltvíoxíðfangun. Pre-combustion-fangst fjerner CO2, inden brændstoffet forbrændes, typisk i gasificerede brændstoffer. Post-combustion-fangst fanger CO2 fra røggas efter forbrænding ved hjælp af opløsninger som monoethanolamin (MEA) eller ved faste sorbenter. Oxy-fuel-brænding halverer iltindholdet og producerer en CO2-rig røggas, der er let at fange. En forholdsvis ny tilgang er direkte luftfangst (DAC), som trækker CO2 direkte fra atmosfæren ved hjælp af kemiske eller fysiske processer, ofte med højt energiforbrug.

Efterfanget CO2 transporteres normalt gennem rørledning eller skibe til lagringssteder og injiceres i geologiske formationer såsom aflejrede olie- og gasreservoirer eller saltvandsakviferer. Langtidslagring kræver omfattende overvågning og sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre lækage og sikre integriteten af lagringen.

Koltvíoxíðfangun er teknologisk modning afhængig af politiske rammer, økonomi og energikildeffektivitet. Udfordringer inkluderer høje omkostninger, energiudgift og behovet for sikre og permanente lagringssteder.