Kohæsionskræfterne

Kohæsionskræfterne er de kræfter, der binder molekyler eller atomer sammen inden for et stof. De virker mellem ligesindede partikler og giver materialet dets indre sammenhæng. Kohæsionskræfterne adskiller sig fra adhæsionskræfterne, som virker mellem molekyler og en anden overflade eller substans. Sammen bestemmer kohæsionskræfternes styrke, hvor stærk en væske er, og hvilke smelte- og kogepunkter den har, samt dens overfladespænding.

De væsentlige kilder til kohæsionskræfter er intermolekylære kræfter. De inkluderer van der Waals-kræfter (London-dispersion og dipol-dipol) samt hydrogenbindinger i polære molekyler. I faste stoffer og flydende stoffer kan stærke bindingsnetværk som ioniske eller kovalente netværk også bidrage til kohæsionen. I metaller virker den kohæsive kraft gennem metallisk bonding, hvor en fælles elektron-sky binder positive ioner sammen. Disse kræfter varierer med temperatur og materiale.

Kohæsionskræfterne påvirker mange fysiske egenskaber: høj kohæsion giver høj overfladespænding, højere kogepunkt og smeltepunkt samt højere viskositet i væsker. I kapillær virkning spiller kohæsionskræfterne en væsentlig rolle sammen med adhæsionskræfterne og bestemmer, hvor højt et stof stiger i et lille rør.

Anvendelser spænder fra grundlæggende forståelse af vandets egenskaber til design af materialer, hvor styrke og holdbarhed afhænger af molekylære bindinger og sammenhæng.

---