Keratinocytterne

Keratinocytterne er den dominerende celletype i hudens overhud (epidermis) og udgør størstedelen af epidermale celler. De stammer primært fra stratum basale og deler sig ved mitose, hvilket muliggør den konstante fornyelse af huden. Gennem deres livscyklus producerer keratinocytterne keratin og spiller en central rolle i dannelsen af en beskyttende hudbarriere.

Når keratinocytterne differentierer, bevæger de sig fra stratum basale gennem stratum spinosum og stratum granulosum og danner til sidst corneocyter i stratum corneum. Undervejs ændrer de deres keratinudtryk: basalcellerne udtrykker KRT5/KRT14, mens suprabasal-cellerne udtrykker KRT1/KRT10. I granulosum afsættes lipider og proteiner, der forbereder dem til keratinisering.

Under keratinization afskaller keratinocytterne og danner corneocyter i stratum corneum. Den cornified envelope og det tilknyttede lipidlige lag giver en stærk, vandtæt barriere, der beskytter mod mekanisk skade, kemikalier og vandtab og spiller en vigtig rolle i hudens termiske og immunologiske forsvar.

Keratinocytterne deltager i hudens immunsystem ved at producere cytokiner og chemokiner som IL-1, IL-6 og TNF-α ved infektion eller skade, og de kommunikerer med epidermale antigenpræsenterende celler som Langerhans-celler. Forstyrrelser i keratinocytternes differentiation eller barrieren kan føre til lidelser som psoriasis og ichthyose; huden kan også være udsat for kræftformer som basalcellecarcinom og pladecellecarcinom, der ofte stammer fra keratinocytterne.

Livscyklus og turnover: keratinocytterne dannes i stratum basale, migrerer op gennem epidermis og forvandler sig til corneocyter i stratum corneum, hvorefter de afstødes. Hele processen varer typisk omkring en måned hos voksne.

---