antigenpræsenterende

Antigenpræsenterende refererer til celler og processer, der fanger, nedbryder og viser antigener for T-lymfocytter, hvilket initierer den adaptive immunrespons. Særligt vigtige er antigenpræsenterende celler, som viser antigenerne på overfladen af sig selv i form af MHC-molekyler.

De primære antigenpræsenterende celler er dendritiske celler, makrofager og B-lymfocytter. Dendritiske celler er de mest effektive APC'er og spiller en nøglerolle i at begynde den specifikke immunrespons ved at præsentere antigener for T-celler i lymfeknuder efter at have optaget dem i vævet og migreret dertil. Makrofager og B-celler kan også præsentere antigenere og bidrage til fortsat aktivering af T-cellerne samt til hukommelsesdannelse.

Processing og præsentation styres af to hoved veje. Eksogene antigener (opslugt udenfor cellen) bindes til MHC klasse II i endosomer og præsenteres for CD4+ T-hjælpert-celler. Endogene antigener (produceret inden i cellen, som proteiner fra cytosol) nedbrydes af proteasomen og peptider transporteres via TAP til ER, hvor de pakkes sammen med MHC klasse I og præsenteres for CD8+ cytotoksiske T-celler. Nogle dendritiske celler kan også gennemføre krydspræsentation, dvs. præsentere exogene antigener på MHC I.

Ud over MHC-præsentationen kræves co-stimulering for fuld T-celleaktivering, f.eks. signaler mellem B7 på APC og CD28 på T-cellerne. Uden tilstrækkelig costimulation kan T-celler blive tolerante eller anergiske.

Antigenpræsenterende mekanismer er central for vaccination, immunterapier og forståelsen af autoimmunitet og transplantation.