Kapillærbarrierer

Kapillærbarrierer refererer til de mekanismer og strukturer som regulerer passage af stoffer over kapillærvæggen. Kapillærer er de mindste blodkar i kroppen og spiller en central rolle i udvekslingen af næringsstoffer, ilt, affaldsstoffer og væske mellem blod og væv. Kapillærvæggen er ikke en simpel passiv membran, men en dynamisk barriere der selektivt tillader passage af forskellige molekyler baseret på deres størrelse, ladning og lipofilicitet.

Der findes flere typer af kapillærer i kroppen, som adskiller sig i deres strukturelle integritet og dermed deres permeabilitet. Kontinuerlige kapillærer, som findes i muskler, lunger og centralnervesystemet, har tætsluttende celler med få eller ingen porer, hvilket begrænser passage af større molekyler. Fenestrerede kapillærer, der findes i nyrer og tarmsystemet, har små porer (fenestrae) i endotelcellerne, der tillader hurtigere passage af små opløste stoffer. Sinusoide kapillærer, som findes i leveren og milten, har større åbninger og en ufuldstændig basalmembran, hvilket tillader passage af selv store molekyler og celler.

Reguleringen af kapillærbarrieren er essentiel for homeostase. Forskellige fysiologiske og patologiske processer kan påvirke kapillærernes permeabilitet. Inflammation, for eksempel, kan føre til øget permeabilitet, hvilket bidrager til væskeophobning (ødem) i vævet. Forståelse af kapillærbarrierens funktion er afgørende for udviklingen af lægemidler og behandlinger for en række sygdomme.