Kølemidlet

Kølemidlet er en substans eller blanding, der anvendes i køleanlæg og varmepumper til at flytte varme gennem en cyklus af fordampning og kondensation. Det cirkulerer i et lukket system og skifter mellem væske og gas. Når det fordamper ved lavt tryk, optager det varme fra omgivelserne; når det kondenserer ved højere tryk, afgiver det varme.

Der findes naturlige og syntetiske kølemidler. Naturlige eksempler er ammoniak (R-717), kuldioxid (R-744) og propan (R-290). Syntetiske typer omfatter HFC'er som R-134a, R-404A og R-410A, samt lav-GWP-udgaver som HFO'er og blandinger. Ældre stoffer som HCFC'er udfases og anvendes i mindre grad.

Miljømæssigt varierer kølemidlers påvirkning. GWP (globalt opvarmningspotentiale) og ODP (ozonlagsnedbrydning) er centrale kriterier. Mange HFC'er har højt GWP, hvilket har ført til udfasning og overgang til lav-GWP eller naturlige alternativer under EU-reguleringer og internationale aftaler. Sikkerhed afhænger af stoffernes egenskaber: ammoniak er giftigt i høj koncentrationer; kuldioxid er ikke giftigt i normale koncentrationer men kan forårsage iltmangel ved lækage; hydrocarbon-kølemidler er brandfarlige og kræver særlige forholdsregler.

Anvendelse og regulering: Kølemidler bruges i husholdnings- og kommercielle køleskabe, klimaanlæg og varmepumper. Installation og vedligeholdelse kræver uddannelse og certifikater. Håndtering af kølemidler kræver korrekt genbrug og nedtagning af udslip. Internationale aftaler som Kigali-ændringen og EU F-gas-forordningen regulerer udskiftning og emission.