Jordforurening

Jordforurening er tilstedeværelsen af stoffer i jordmiljøet i koncentrationer, der kan være skadelige for mennesker, dyr eller økosystemer. Forurening kan være både uorganisk og organisk og omfatter metaller som bly og kviksølv, cadmium og arsenik, samt olie- og opløsningsmidler, pesticider, PCB’er og andre kemiske forbindelser, der er tilbageholdt i jorden eller i grundvandet.

Kilderne til jordforurening er mange og ofte historiske. Industri og mineaktiviteter, affaldsdepoter, brændstof- og opløsningsmiddeludslip, ukontrolleret nedgravning af affald samt intensiv landbrugspraksis kan føre til spredning af forurenende stoffer i jord og vand. Byområder kan opleve kontaminering fra gamle industribygninger og transportinfrastrukturer. Spredning kan ske gennem overfladevand, nedbør og radon og påvirke både by- og landområder.

Konsekvenserne af jordforurening kan være alvorlige for mennesker og miljø. Eksponering kan ske gennem indtagelse af forurenet jord, støv, direkte hudkontakt eller gennem forurenet afgrøde. Langvarig eksponering kan give helbredsmæssige risici og skade økosystemer, grundvand og jordens funktion som økologisk medium og kildesystem.

Vurdering og håndtering følger ofte risikobaserede principper. Felt- og laboratorieanalyser fastlægger jordkvaliteten, mens myndighederne opstiller grænseværdier og screeningsniveauer for forskellige anvendelser. Behandling kan indebære fjernelse af forurenet jord, jordvask, in-situ stabilisering, bioremediering, phytoremediering eller termisk behandling. Forebyggelse gennem god affaldshåndtering, korrekt deponering og planlægning hjælper med at minimere ny forurening, mens overvågning af mark- og grundvandskvalitet understøtter langsigtet forvaltning.