Intramuskulært

Intramuskulært (IM) er en metode til medicinadministration, hvor lægemidlet indsprøjtes direkte i en muskel. Fordelene inkluderer hurtigere absorption til blodbanen end ved subkutan injektion samt mulighed for større volumen og administration af lægemidler, der har høj viskositet eller irritativ virkning. IM-injektioner anvendes, når en hurtigt indsættende effekt ønskes, eller når lægemidlet ikke egner sig til subkutan administration.

Typiske injektionssteder hos voksne er m. deltoideus i overarmen, m. gluteus medius (ventrogluteal region) og m. vastus lateralis på låret. Dorsogluteale injektioner bør undgås på grund af risiko for skade på iskiasnerven; ved små børn anvendes ofte vastus lateralis. Valg af sted afhænger af patientens alder, muskelmasse og mængden af opløsning.

Indicationer og volumen: Vacciner tjener som almindelig anvendelse, ligesom visse systemiske lægemidler som antibiotika eller hormoner. Typiske injektionsvolumener varierer og kan være op til omkring 1–3 ml i større muskler, mindre i deltoideus, afhængigt af patient og lægemiddel.

Teknik og aseptik: injektionen udføres med steril teknik. Nåle er typisk mellem 1 og 1,5 tomme til voksne; længere nål kan være nødvendig ved større patienter. Injektionen udføres vinkelret på omkring 90 grader i musklen; Z-Track-teknik kan overvejes for at reducere væskelekkage og smerte. Aspiration er en praksis, der varierer efter protokol; følg lokale retningslinjer.

Risici og bivirkninger: smerte ved injektion, hæmatom, infektion, nerve- eller karbeskadigelse samt lokale reaktioner som rødme og hævelse. Allergiske reaktioner kan forekomme. Efter injektionen bør området overvåges, og injektionsstedet beskyttes mod yderligere skade.