Højspændingsstrøm

Højspændingsstrøm er elektrisk strøm, som flyder ved høje spændinger, typisk i niveauer der overstiger almindelig distributionsspænding og ofte måles i titusindvis af volt. Ved høje spændinger kan den samme effekt overføres med lavere strøm, hvilket mindsker ledningstab og krævede kabeltværsnit. Højspændingssystemer omfatter ofte både vekselstrøm (HVAC) og jævnstrøm (HVDC).

Højspændingsanlæg anvendes primært til overførsel af elektricitet over lange afstande og til kraftstationers udstyr i substationsnettet. Eksempler på installationer er luftledninger eller kabelsystemer til transmission, store transformationsstationer, strømfordelingsudstyr og test- og forskningsfaciliteter. Højspænding kræver særlige isolations- og sikkerhedsløsninger for at forhindre udslip, kortslutning og elektrisk skyggedannelse som corona og gnistgap.

Tekniske aspekter ved højspændingsstrøm omfatter valg af isolering, afstande mellem ledende dele, materialer og geometri i komponenter som isolatorer, ledere og koblingsudstyr. Insulationskoordination og creepage- og clearanceafstande er centrale for at opnå pålidelig drift og sikkerhed. Coronaeffekter, partialtilbagemelding og nedbrydning af isolationen er relevante faremomenter ved højere spændinger og kræver analyse og test.

Sikkerhed, måling og vedligeholdelse spiller en væsentlig rolle. Udstyr til måling af høj spænding, gennemførsel af hi-pot-tester, frakobling og beskyttelsesudstyr er almindeligt. Standarder og forskrifter fra organisationer som IEC og tilsvarende nationale organer fastlægger krav til dimensionering, isolering og sikkerhedsprocedurer i højspændingsanlæg.

Typiske spændingsniveauer i praksis spænder fra national distributionsspænding omkring tens of kilovolt til ekstrapræcisionsniveauer i transmission, ofte 110 kV, 220 kV, 400 kV eller højere, samt HVDC-systemer der opererer ved endnu højere spændinger. Højspændingsstrøm er således en central del af moderne el-infrastruktur og industri.