Hvede

Hvede er en af de mest udbredte kornsorter i verden og betegner flere arter i slægten Triticum, særligt Triticum aestivum (almindelig hvede) og Triticum durum (durumhvede). Kornene bruges primært til mel, der er basis for brød, pasta og andre bageprodukter. Hvede er en årlig græsart i familien Poaceae og indeholder glutenproteiner, som giver dejens elasticitet.

Hvede er en årlig græs, der dyrkes for sine frøkorn. Stænglen er halmagtig og bærer en klase af korn ved topstykket. Kornet har en hård ydre skal og et stivelsesrigt endosperm, der gør det velegnet til forarbejdning til mel. Glutenproteinerne gliadin og glutenin giver dejen dens elasticitet og struktur ved bagning.

Historisk er hvede en af de første afgrøder, der blev domestikeret omkring 10.000 år f.Kr. i Fertile Crescent og spredte sig senere til Europa og resten af verden. I moderne landbrug dyrkes hvede over store tempererede områder i Nordamerika, Europa, Rusland, Kina og Australien. I Danmark er vinterhvede særlig udbredt.

Vækst og produktion: Hvede trives i tempererede klimaer med veldrænende jord. Den dyrkes som vinterhvede og vårhvede, sår tidligt eller sent og høstes i sensommeren. Udbytter varierer og påvirkes af vejr, sygdomme som rust og skimmelsvampe; praksis inkluderer frugtbar jord og plantebeskyttelse samt rotation.

Anvendelse og ernæring: Hvedemel fremstiller brød, kager og pasta. Durumhvede anvendes især til semolina og pasta. Hvede indeholder gluten, som giver elasticitet i dejen, og derfor er hvede ikke egnet for personer med cøliaki. Næringsmæssigt bidrager hvede med komplekse kulhydrater, proteiner, kostfibre og flere B‑vitaminer samt mineraler i berigede produkter.