Hovedhandlingen

Hovedhandlingen er et begreb, der bruges i litterær og dramaturgisk analyse til at beskrive den centrale handlingslinje i en fortælling. Den omfatter de vigtigste begivenheder, konflikter og mål, som driver plottet frem og ledsager hovedpersonen eller hovedpersonerne. Hovedhandlingen giver historien sin grundlæggende struktur og sti mod et klimaks og en afslutning.

Ofte supplerer hovedhandlingen en eller flere sidehandlinger, som følger sekundære karakterer eller tematiske tråde. Sidehandlingen kan give dybde, kontrast eller komisk lethed, men den påvirker ofte hovedhandlingen ved at spejle temaer eller belyse omstændigheder, som hovedpersonen står over for.

Den klassiske opbygning af hovedhandlingen omfatter typisk en eksposition, et udløsende hændelsesøjeblik, stigende handling, et klimaks og en løsning. I mere eksperimentelle værker kan denne struktur være fragmenteret eller ikke-lineær, men der forbliver en primær tråd, som publikum følger gennem historien.

Anvendelse: Begrebet anvendes i analyser af romaner, film og teater. At identificere hovedhandlingen hjælper læsere eller seere med at forstå historiens fokus, motiv og budskab, og forskellen mellem den centrale og de sekundære historier bliver et værktøj til fortolkning.