Hjertearytmier

Hjertearytmier er tilstande der påvirker hjertets elektriske aktivitet og kan føre til at hjertet slår for hurtigt, for langsomt eller uregelmæssigt. De opstår når den normale ledning af elektriske impulser i hjertet forstyrres, hvilket kan skyldes ændringer i hjertemusklen, tidligere hjertesygdom eller andre helbredstilstande. Argytmier deles ofte i bradykardi (langsom puls) og tachycardi (hurtig puls) samt i supraventrikulære og ventrikulære typer.

Vigtige former inkluderer atrieflimren (også kendt som atriefladder) og andre atriale takykardier, ventrikulære takykardier, samt sinusknude- eller AV-ledningsforstyrrelser som kan give bradykardi eller AV-blok. Ikke alle arytmier giver symptomer, men mange patienter oplever hjertebanken, svimmelhed, besvimelse, åndenød eller brystsmertetilfælde.

Årsagerne spænder fra hjertesygdomme og iskæmi, hjerteklappesygdom, hypertension og elektrolytforstyrrelser til thyroideafunktion, alkohol, koffein og visse medikamenter. Risikoen øges med alder og eksisterende hjertesygdom. Komplikationer kan inkludere forhøjet risiko for slagtilfælde ved atrieflimren og hjerteinsufficiens ved vedvarende tachykardier eller bradykardier.

Diagnosticering bygger primært på elektrokardiogram (EKG), ofte suppleret med Holter- eller eventmonitorering, stresstest og billeddiagnostik som ekkokardiografi. Behandling afhænger af arten og symptomerne. Mulighederne inkluderer observation ved få symptomer, medikamentel behandling (betablokkere, calciumkanalblokker, antiarytmika), antikoagulation for at nedsætte slagrisiko ved atrieflimren, samt invasiv behandling som ablation eller pacemaker, afhængigt af tilstanden. Langsigtet opfølgning og livsstilsændringer er ofte en del af prognosen.