Hastighedsbegrænsninger

Hastighedsbegrænsninger er de højeste tilladte kørehastigheder på en given vejstrækning eller i en bestemt trafikscene. De fastsættes af myndigheder og er juridisk bindende. Formålet er at øge trafiksikkerheden, sikre en fornuftig fremkommelighed og reducere miljøpåvirkningen ved at styre køretøjers fart.

Der findes forskellige typer hastighedsbegrænsninger. Permanente hastighedsbegrænsninger gælder over længere perioder på bestemte strækninger. Midlertidige hastighedsbegrænsninger indføres sædvanligvis i forbindelse med vejarbejde, ulykker eller særlige arrangementer. Variable hastighedsbegrænsninger ændrer sig efter forhold som vejr, trafik og tidspunkt og kan ændres af elektronisk skiltning eller styrende systemer.

Skiltningen for hastighedsbegrænsninger angiver den højeste tilladte hastighed for den pågældende strækning og er normalt et rundt skilt med klart angivet tal i kilometer i timen (km/t). Der kan også være skiltning, der markerer slutningen af en begrænsning eller ændringer i hastighed ved særlige forhold. Håndhævelse af hastighedsbegrænsninger sker gennem politiets tilsyn, trafikkameraer og gennemsnitlige målinger på visse veje.

Effekten af hastighedsbegrænsninger afhænger af overholdelse og førernes adfærd. Forskning viser ofte, at korrekte og konsekvente begrænsninger bidrager til færre trafikulykker og mindre alvorlige skader, men gevinsten forudsætter tilstrækkelig overholdelse og konsekvent håndhævelse. I Danmark og andre EU-lande følger hastighedsbegrænsninger nationale bestemmelser, mens motorveje og byområder normalt har særlige satsfastsatte niveauer. Teknologi som fartkameraer og gennemsnitsmåling støtter håndhævelsen.