Grænsekonflikter

Grænsekonflikter er konflikter mellem suveræne stater om grænsers placering og udstrækning, herunder hvem der har ret til bestemte land- eller maritime områder. Konflikterne kan dreje sig om afgrænsninger, anerkendelse af territoriale grænser og kontrol over ressourcer langs grænsen.

Årsagerne til grænsekonflikter er ofte historiske og juridiske. Mange konflikter stammer fra kolonisering og ændringer i grænseopmåling, nøjagtig fortolkning af traktater og dokumenter, ændringer i demografiske forhold og sikkerhedspolitiske overvejelser samt konkurrence om ressourcer som vand, olie og gas.

Typer af grænsekonflikter inkluderer landgrænser og maritime grænser, herunder krav til eksklusive økonomiske zoner og kontinental skive. Ofte opstår konflikter omkring en ubestemt eller omstridt grænselinje, floder eller søer, samt omkring enklaver og enclaveksklaver. Afgrænsning (definere en ny grænse) og afmærkning (opsætte fysiske mærker) er to centrale processer, der kan ændre de faktiske grænser.

Retlige rammer og konfliktløsning er baseret på folkeretten. FN-charteren, Haag-konventioner og andre internationale aftaler fastlægger principper for fredelig løsning. Løsninger omfatter forhandling, mægling, voldgift og domsafgørelse ved Den Internationale Domstol. Tillidsopbyggende foranstaltninger og demilitariserede zoner bruges også for at reducere spændinger.

Eksempler på grænsekonflikter spænder fra Indien–Pakistan grænsen i Kashmir og til israelske grænsekonflikter samt nordlige grænseområder mellem Kina og Indien og mellem Rusland og Ukraine. Grænsekonflikter påvirker regionalt og globalt fred, handel og menneskelig sikkerhed.