Gipsmørtel

Gipsmørtel er en type byggemørtel, hvor bindemidlet primært er gips (calciumsulfat). Når gipsen blandes med vand, hydratiserer den og størkner til en hård, glat og relativt let mørtel. Gipsmørtel er særligt kendt for sin hurtige hærdning og gode flydeevne, hvilket gør den velegnet til indendørs puds og udjævning af vægge og lofter.

Anvendelse og sammensætning: Den grundlæggende blanding består af fin gips og vand; i ældre praksis blev der nogle gange tilsat lime eller små mængder fibre for bedre arbejdsegenskaber og hærdning. Mørtlen lægges i tynde lag i pudsninger og udjævning og giver en hård, glat finish, der kan slibes og male over.

Fordele og begrænsninger: Fordelene omfatter hurtig hærdning, lavt vækst hos sæt og en god overfladefinish samt god vedhæftning til puds og enkelte underlag. Begrænsningerne er, at gipsmørtel er sårbar over for fugt og vand og derfor ikke egner sig til udendørs brug eller i våde miljøer; den kan også være mindre holdbar ved konstruktionsbevægelser og kræver ofte beskyttelse i fugtige områder.

Historisk betydning og nutidig anvendelse: Gipsmørtel var i ældre byggerier en almindelig løsning til indvendig puds og dekorative detaljer. I nutidens renovering og restaurering bruges gipsmørtel fortsat til indvendig puds og som kompatibelt materiale i bevaringsprojekter, hvor man ønsker at bevare den oprindelige finish eller reducere vægten.