Fostervækstafvikling

Fostervækstafvikling beskriver fostrets vækstforløb gennem graviditeten og vurderingen af, hvorvidt væksten er passende i forhold til gestationsalderen. Formålet er at identificere normale vækstforløb og afvigelser, som kan indikere placental insufficiens, fetal sygdom eller andre tilstande, og dermed informere beslutninger om overvågning og eventuell fødselsplanlægning.

Vurdering af fostervæksten sker primært gennem serielle ultralydsskanninger, hvor mål som biparietal diameter (BPD), hovedomfang (HC), abdomenomfang (AC) og lårlængde (FL) bruges til at estimere fostervægt. Disse estimater plotter man mod vækstkurver eller customized vækstskemaer for at vurdere vækstraten. Dopplerundersøgelser af umbilikalarterien og ofte hjernens middel cerebralarterie, samt vurdering af fostervandets volumen, kan give information om placental funktion og fetal velbefindende.

Fostervækstafvikling klassificeres ofte som symmetrisk eller asymmetrisk vækstretention. Symmetrisk vækstreduktion ses typisk ved tidlige påvirkninger og har proportional nedgang i alle mål, mens asymmetrisk vækstreduktion ofte ses ved senere placental insufficiens og karakteriseres af “hovedet-sparer” mønsteret. Begrebet små for gestationsalder (SGA) anvendes, når fødselsvægten ligger under 10. percentil, mens vækstrestriktion (FGR) indikerer en patologisk begrænsning i væksten, ofte i forbindelse med ændrede Dopplerparametre eller placental problemer.

Risikofaktorer inkluderer maternel hypertension, præeklampsi, diabetes, infektioner, rygning, underernæring og fostre med misdannelser eller kromosomforstyrrelser. Håndtering bygger på øget overvågning med gentagne skanninger og, når indikationer optræder, planlægning af fødsel baseret på vækstudviklingen og dopplerfund. Tilstanden er forbundet med øget perinatal risiko, herunder asfyksi og behov for intensiv behandling.