Forhjulsdrift

Forhjulsdrift, eller front-wheel drive (FWD), er en drivlinje hvor kraften primært overføres til forhjulene. Kraften passes gennem et forhjulsdifferential og ofte en integreret forhjulstransmission. Mange modeller har motoren monteret transversalt, hvilket giver et kompakt, smalt layout og mere plads til passagerer og bagage.

Denne konfiguration giver effektiv udnyttelse af plads og ofte lavere produktionsomkostninger og vægt. Den forhjulsdrevne drivlinje er særligt fordelagtig i små og mellemstore biler og i bykørsel og dårligt vejr, hvor trækkraft og pladsoptimering spiller en vigtig rolle.

Fordelene inkluderer bedre trækkraft i regn og sne, fordi vægten ligger over de drivende forhjul, samt mere kabineplads og lavere omkostninger. Ulemper er tendens til understyring i sving, og i højtydende biler ofte torque steer.

Ulemperne inkluderer tendens til understyring i sving og torque steer ved høj effekt, samt ofte højere frontaksellastning, som kan påvirke køreegenskaberne ved acceleration og på glatte overflader.

Gennembruddet kom i begyndelsen af 1930’erne med Citroën Traction Avant (1934). Efterfølgende blev FWD udbredt i mange små og mellemstore biler; Mini (1959) populariserede konceptet i populærkulturen. I dag er FWD dominerende i mange klasser, især i Europa og Asien.

Nuværende biler kan have FWD som standard og tilbyde firehjulstræk (AWD) som option. FWD er generelt forbundet med effektive bykørsler og rummeligt interiør, men avancerede sports- og luksusbiler foretrækker ofte baghjulsdrift eller firehjulstræk for at opnå bedre køreegenskaber.