Fiskalpolitiken

Fiskalpolitiken er den del af den økonomiske politik, der styrer statens indtægter og udgifter for at påvirke efterspørgslen i økonomien. Gennem budgetter og skatter søger den at stabilisere konjunkturer, fremme beskæftigelse og prisstabilitet samt at sikre en bæredygtig offentlig gæld og langsigtet vækst.

Værktøjerne omfatter offentlige udgifter, skattemæssige foranstaltninger og transfereringer til husholdninger og virksomheder. Automatiske stabilatorer som progressiv indkomstbeskatning og arbejdsløshedsunderstøttelse dæmper svingninger uden ny lovgivning. Diskretionær finanspolitik indebærer bevidste ændringer i budgettet, for eksempel skattelettelser, investeringer eller udgiftsprogrammer som reaktion på konjunkturer. Expansionær politik øger efterspørgslen; kontraktiv sænker den.

Fiskalpolitikkens effekter afhænger af kontekst, gæld og renter. Den interagerer med pengepolitik og kan være mere eller mindre effektiv i åbne økonomier, hvor valutakurs og kapitalmobilitet spiller ind. Tidsforskelle, politiske processer og forventninger kan forstærke eller svække virkningen.

Vigtige målinger er budgetsaldoen, offentlig gæld som procentdel af BNP, primær saldo og strukturel balance. Mange lande arbejder med regler eller rammer for at begrænse underskud og gæld. Eksempler på anvendte politikker ses under finanskrisen og COVID-19-pandemien, hvor omfattende stimulanser blev gennemført.