Fingeraftryk

Fingeraftryk er unikke mønstre af friktionsriller på fingerspidserne. De dannes tidligt i livet og anses for at være permanente under normale forhold, mens de varierer fra person til person. Dette gør fingeraftryk til et effektivt identifikationsmiddel i sikkerheds- og retshåndhævende sammenhænge.

Mønstrene deles ofte i tre hovedtyper: arches (buede), loops (sløjfer) og whorls (spiraler). Inden for disse findes mange minutiae, små detaljer i ridsernes retninger, som eksperter sammenligner for at afgøre om to prints stammer fra samme person.

Indsamling sker gennem både synlige tryk og latent print, som kræver opdagelse og ofte kemisk eller fysisk behandling for at blive registreret digitalt. Prints opbevares i databaser, og automatiske systemer såsom AFIS/IAFIS foreslår mulige kandidater til videre menneskelig vurdering.

Anvendelser inkluderer kriminalefterforskning, identitetskontrol og biometrisk adgangskontrol. Pålideligheden er høj, men ikke absolut: prints kan være delvist slørede, beskadigede eller forfalskede, og behandling af biometriske data rejser privatlivs- og sikkerhedsmæssige hensyn.

Kendskabet til fingeraftryk har rødder i fornminner og videnskabelig udvikling i det 19. og 20. århundrede og har siden været central i moderne identifikationspraksis.