Finansmarkederne

Finansmarkederne er markeder, hvor finansielle instrumenter handles og prissættes. De forbinder kapitaloverskud og kapitalbehov ved at tilvejebringe finansiering til virksomheder og offentlige aktører, og de spiller en central rolle i kapitalallokering, likviditet og risikostyring i økonomien. Prisfastsættelsen af instrumenterne afspejler forventninger til afkast og risiko samt tidshorisont og likviditet.

Hovedtyper og instrumenter: Kapitalmarkederne omfatter aktier (ejerande andeler i selskaber), obligationer og derivater samt investeringsprodukter som fonde og ETF’er. Pengemarkederne omfatter kortfristede gælds- og finansielle instrumenter, der giver likviditet og kortsigtet finansiering. Valutamarkederne faciliterer handel med udenlandsk valuta og danner grundlag for internationale transaktioner og investeringer.

Strukturen: På primære markeder udstedes nye værdipapirer og sælges til investorer, hvilket giver kapital til emitenter. Sekundære markeder giver mulighed for handel med eksisterende værdipapirer mellem investorer. Desuden findes spotmarkeder for umiddelbar levering og afledte markeder for prisdannelse gennem derivater.

Deltagere: Virksomheder, institutionelle investorer og privatpersoner udgør det brede marked. Mæglere, børser og clearinghuse gennemfører handel og opretholder likviditet. Centralbanker og tilsynsmyndigheder sætter rammer for stabilitet og forbrugerbeskyttelse.

Regulering og betydning: Finansmarkederne styres af nationale og internationale regler og tilsyn, som fremmer gennemsigtighed, ordnede handelspraksisser og risikostyring. Regulatorer kræver rapportering, kapital og compliance for markedsdeltagere. Markederne er centrale for makroøkonomisk politik og for at tilvejebringe prissignaler, kapitaltilgang og håndtering af risiko.