Ejeromkostningen

Ejeromkostningen er den samlede udgift, der følger med at eje et aktiv over en given periode. Den dækker både de direkte finansieringsomkostninger og udgifter relateret til ejerskab, og adskiller sig fra de løbende driftsomkostninger ved brug af aktivet. Begrebet bruges bredt i økonomi, fast ejendom og transport til at vurdere den samlede økonomiske byrde ved ejerskab.

De vigtigste komponenter i ejeromkostningen omfatter låneomkostninger (rente og afdrag), ejendomsskatter og andre offentlige afgifter, forsikring, vedligeholdelse og reparationer samt fællesudgifter i ejerforhold som ejerlejligheder. Der kan også være regnskabsmæssige afskrivninger og konkrete investeringer i forbedringer. Omkostningerne styrer ofte beslutninger om køb, renovering og ofte også hvorvidt man bør eje kontra leje.

Beregningsmæssigt indebærer ejeromkostningen at summere de årlige flader af de forskellige komponenter: finansieringsomkostninger, skat og afgifter, forsikring, vedligeholdelse og afskrivninger. I praksis bruges tallet til at vurdere de samlede omkostninger ved ejerskab i forhold til alternative bo- eller investeringsvalg, som f.eks. at leje eller købe. For virksomheder kan ejeromkostningen indgå i budgettering og investeringsanalyser som en del af den samlede totalomkostning ved ejerskab.

Forskelle i ejeromkostninger ses mellem aktivtyper og jurisdiktioner, og omkostninger kan være aggregere eller mere detaljerede afhængigt af kontekst. Ejeromkostningen er således central i økonomiske beslutninger om køb, vedligehold og langsigtet planlægning.