Driftstilstande

Driftstilstande er de definerede opererende tilstande, som et teknisk system kan være i under drift. I hver tilstand beskrives, hvordan systemet opfører sig, hvilke signaler der er aktive, og hvilke handlinger kontrolsystemet udfører. Driftstilstande bruges til at beskrive og styre systemets adfærd og sikkerhed.

Typisk fremstilles driftstilstande som et tilstandsdiagram eller en finite state machine, hvor hver tilstand har tilhørende ind- og udgangsaktiviteter. Overgange mellem tilstandene udløses af sensordata, brugerinput eller tidsbaserede hændelser, og har ofte betingelser eller fejllogik som præmis.

Kendetegn ved driftstilstande inkluderer enkle, tydeligt adskilte tilstande såsom normal drift, opstart, nedlukning, standby, vedligeholdelse, fejl eller forringet tilstand og nødlukning. Overgange mellem tilstande kan være betingede (f.eks. en fejl opdages eller en sikkerhed grænse overskrides) eller tidsbestemte.

Anvendelse og formål: Driftstilstande bruges til at definere og styre automatisk adfærd i procesindustri, energiforsyning, transport og maskinbygning. De understøtter design, test og vedligeholdelse ved at give klare regler for hvordan systemet reagerer under forskellige forhold, samt ved at muliggøre simulering og fejlfinding.

Design og dokumentation: Driftstilstande bør beskrives i systemdokumentation og implementeres i styresystemer som PLC/SCADA gennem entydige navngivelser og klare overgangsbetingelser. Relevante standarder og praksis inden for funktionel sikkerhed og automatik lægger vægt på formalisme i tilstandsopbygning og transitioner.