Draadvormingsprocessen

Draadvormingsprocessen er en gruppe af metalformningsprocesser, hvor en metalplade (blank) trækkes gennem en form for at danne en hul- eller skålform. Den mest kendte variant er dybtrækning, hvor blanken udformes til en cylindrisk eller konisk beholder ved hjælp af et stempel, en form og en blankholder. Processen kræver tilstrækkelig duktilitet, korrekt smøring og omhyggelig styring af geometrier og belastninger.

Princip og udstyr: Det grundlæggende princip er, at en blank placeres i formens åbning og holdes af en blankholder omkring kanten. Stemplet presser blanken ned gennem åbningen og trækker materialet for at danne den ønskede væg. Friktion mellem blank og værktøj har stor betydning for materialeflowen; derfor anvendes passende smøring og nøje udformning af radii og clearance. Udstyret til dybtrækning består typisk af stempel, form og blankholder; i nogle tilfælde anvendes flere trin og sekventiel trækkning for at opnå komplekse former.

Materialer og processparametre: Processen anvendes primært til duktilt metal som aluminium, kobber og lavlegeret stål. Tykkelse og blankdiameter bestemmer den nødvendige stempelløft og diegeometri. Draw ratio defineres som forholdet mellem blankens diameter og stemplets diameter og bruges som designkriterium for at undgå revner. Smøring, blankholdertryk og præcise tolerancer er afgørende for en stabil formgivning.

Variationer og begrænsninger: Dybtrækning kan føre til defekter som rynkning, revner og ører ved materialer med utilstrækkelig duktilitet eller dårlige friktionsegenskaber. Tilbagebøjning kan forekomme ved ændring af belastningen og geometrien. For at nå mere komplekse former anvendes teknikker som predrawing, ironing og redrawing.

Anvendelser: Draadvormingsprocessen bruges bredt i fremstilling af beholdere og kar, som dåser, samt enkelte bildele og husholdningsprodukter, hvor kravene til tæthed og formkvalitet er høje.