Detailomsætningen

Detailomsætningen refererer til den samlede salgsværdi i detailhandlen i en given periode. Den bruges som et nøgleindikator for forbrugeradfærd og den overordnede efterspørgsel i økonomien og måler, hvor meget husholdninger køber af varer i butikker og andre detailkanaler.

Måling og typer. Detailomsætningen måles typisk i nominelle priser (current prices) og i nogle sammenhænge også i realpriser (konstant priser), hvor prisudviklingen er fjernet for at gøre det muligt at sammenligne over tid. Data kan rapporteres på månedlig eller kvartalsvis basis og kan være sæsonkorrigerede eller ikke-sæsonkorrigerede, afhængigt af offentliggørelsessammenhængen.

Indhold og omfang. Detailomsætningen omfatter normalt salg af varer til endelige forbrugere gennem butikker og onlinekanaler. Den opgøres ofte for forskellige underkategorier som fødevarer, beklædning, husholdningsvarer og biler. Servicesælgende virksomheder tæller normalt ikke med i detailomsætningen, medmindre de er en del af et detailbranchens samlede tilbud.

Anvendelse og betydning. Indikatoren bruges af nationaløkonomiske myndigheder, den finansielle sektor og forskere til at vurdere forbrugerkonjunkturen, forbrugsomkostninger og økonomisk vækst. Den hjælper også med at forudsige BNP og kan påvirke pengepolitik og planlægning inden for detailsektoren.

Faktorer og begrænsninger. Detailomsætningen påvirkes af indkomstniveau, forbrugertillid, arbejdsmarkedslæsioner, rente, inflation og sæsonudsving. Den er ikke nødvendigvis et komplet mål for forbrug, da betalingsformer, kreditadgang og online-salg kan afspejle sig forskelligt i registreringerne. Der kan også være forskelle i metode og dækning mellem lande, hvilket bør tages i betragtning ved internationale sammenligninger.