DDoSangreb

DDoS-angreb står for distributed denial-of-service og betegner et forsøg på at gøre en it-tjeneste utilgængelig ved at overvinde den med overdreven trafik. Trafikken kommer fra mange kilder samtidigt, ofte via et botnet af inficerede enheder som computere og IoT-enheder. Målet er at overbelaste tjenestens ressourcer – for eksempel båndbredde, hukommelse eller CPU – så legitime brugere ikke kan få adgang eller oplever alvorlige forsinkelser.

Angrebene varierer i type og kan opdeles i volumentrung floods, protokolbaserede floods og applikationslaget-angreb. Volumenbaserede angreb som UDP- eller ICMP-flod råder over stort trafikvolumen og kan overbelaste båndbredden. Protokolbaserede angreb som TCP-SYN-flood fokuserer på oprettelsen af forbindelser og dræner ressourcer. Applikationslaget-angreb retter sig mod konkrete funktioner ved at udsende mange forespørgsler, for eksempel HTTP GET/POST. Desuden anvendes forstærknings- eller reflektionsangreb, hvor offentlige tjenere som DNS eller NTP sender respons til målet og øger trafikkens volumen.

Motiverne bag DDoS-angreb varierer og inkluderer økonomisk afpresning, competition-begrænsninger samt politiske eller sociale budskaber. Angrebene kan ramme alt fra online detailhandel til offentlige tjenester og kritisk infrastruktur og udgør derfor en betydelig risiko for virksomheder og samfundets funktion og omdømme.

Forebyggelse og håndtering kræver lagdelt forsvar og beredskab. Tiltag omfatter brug af content delivery-netværk (CDN) og anycast for at sprede trafikken, rate-limiting og filtrering ved netværkets rand, WAF og IPS/IDS-løsninger samt DDoS-scrubbing-tjenester, der fjerner skadelig trafik. Virksomheder udarbejder beredskabsplaner, overvåger trafik i realtid, kommunikerer med brugere og partnere under hændelsen og gennemfører genopretning og kapacitetsopbygning bagefter.