Cirkularitet

Cirkularitet beskriver et system hvor ressourcer holdes i brug længst muligt, værdier bevares, og affald og forurening minimeres. Det står i kontrast til den lineære model med udvinding, produktion, forbrug og bortskaffelse. Cirkularitet omfatter hele livscyklussen for produkter, materialer og energi og kræver ændringer i design, produktion, forbrugsmønstre og affaldshåndtering.

Nøgleelementer inkluderer design for holdbarhed og reparabilitet; modulære eller opgraderbare produkter; forretningsmodeller som udlejning og produkt-til-service; godstrafik af materialer gennem genanvendelse og materialegenindvinding; cascading brug af materialer og effektive indsamling, sortering og genanvendelse. Målet er at reducere behovet for nye råmaterialer og at bevare værdierne i produkter og materialer gennem længere produktlevetider og lukket kredsløb.

Måling af cirkularitet anvender forskellige indikatorer, herunder materialcirculære indikatorer, genanvendelsesrater og livscyklustænkning. Udfordringer inkluderer grænseflader mellem systemer, teknologisk modenhed, økonomisk gennemførlighed og behovet for præcise målemetoder for at knytte kredsløb til konkrete miljøgevinster.

Anvendelsesområder spænder fra elektronik, plast og tekstiler til byggeriet og bilindustrien. Tilgængelige tilgange omfatter reparationsnetværk, take-back ordninger og produkt-tjeneste-modeller. Politisk og organisatorisk arbejde fokuserer på at skabe incitamenter og rammer, der gør det muligt at designe for cirkularitet og at implementere cirkulære forretningsmodeller i praksis.