Celleopdeling

Celleopdeling er den biologiske proces, hvor en celle deler sig og danner datterceller. Hos eukaryoter er de væsentlige mekanismer mitose og meiose, mens prokaryoter ofte deler sig ved binær fision. En cellecyklus starter typisk med interfase, hvor cellen vokser og replikerer sit DNA gennem faserne G1, S og G2, efterfulgt af en delingsfase bestående af mitose og cytokinese. Meiose forekommer i kønsceller og resulterer i fire haploide datterceller med genetisk variation gennem rekombination og to på hinanden følgende delinger (meiose I og II).

Mitosen deler kernen og giver to genetisk identiske datterceller med samme kromosomtal som modercellen. Den består af profase, prometafase, metafase, anafase og telofase, efterfulgt af cytokinese, der afsnører cytoplasmaet. Meiosen reducerer kromosomtallet og skaber variation gennem rekombination i profase I og tilfældig fordeling af kromosomer i metafase I og II.

Delingsregulering sker gennem cykliner og cyklin-afhængige kinaser (CDK’er). Checkpoints i G1/S, G2/M og ved spindelapparatet kontrollerer vækst, DNA-skade og korrekt kromosomseparation, før delingen fortsætter.

Cytokinese under mitose adskiller cytoplasmaet forskelligt. I dyreceller sker en kontraktil aktinring og en cleavage furrow, der deler cellen, mens planter danner en celleplade mellem dattercellerne og senere udvikler en cellevæg.

Fejl i celleopdeling kan føre til aneuploidi og cancer. Lægemidler, der påvirker mikrotubuli og andre delingskomponenter, bruges i kræftbehandling.