Celbalancering

Celbalancering, også kendt som cell balancing, er en metode til at udligne opladningsgraden blandt individuelle celler i en batteripakke. Formålet er at forhindre, at enkelte celler bliver over- eller underopladede, hvilket kan reducere pakkens ydeevne og levetid og i værste fald udgøre en sikkerhedsrisiko.

Der findes to overordnede tilgange: passiv og aktiv balancering. Passiv balancering aflader overskydende energi fra højere spændingsceller gennem modstande, hvilket spilder energi men er enklere og billigere. Aktiv balancering flytter energi fra højere spændingsceller til lavere spændingsceller via konvertere, hvilket bevarer mere af den samlede energi men kræver mere hardware og styringslogik.

Balancering kan udføres som topbalancering (under opladning for at bringe alle celler tæt ved fuld opladning) eller bottombalancering (under afladning for at holde cellerne i samme spændingsområde). I praksis anvendes ofte en kombination, styret af batteristyringssystemet (BMS), der overvåger celle-spændinger, temperaturer og andre parametre og koordinerer balancering.

Fordelene ved celbalancering omfatter længere levetid for batteripakken, mere ens kapacitet mellem cellerne og forbedret sikkerhed ved at forhindre, at enkelte celler når begyndende farlige spændingsniveauer. Udfordringerne inkluderer energitab ved passiv balancering, øget kompleksitet og omkostninger ved aktiv balancering samt behovet for præcis overvågning og styring i forskellige temperaturforhold. Celbalancering er derfor en central funktion i moderne batteristyring, især i elektriske køretøjer og stationære energilagringssystemer.