Blødningstendens

Blødningstendens er en øget tilbøjelighed til at bløde, enten spontant eller efter mindre skader. Det kan skyldes forstyrrelser i små blodkar, i blodplader eller i koagulationsfaktorerne, eller i systemer der hæmmer koagulationen. Tegn kan være vedvarende næseblod, tandkødsblødning, lettere blå mærker, men også længerevarende eller overdreven blødning ved skader, operationer eller ved menstruation.

Årsagerne kan være medfødte eller erhvervede. Medfødte tilstande omfatter blodpladetallet (trombocytopeni) eller blodpladefunktionsforstyrrelser, samt koagulationsforstyrrelser som hæmofili A og B og von Willebrand sygdom. Erhvervede årsager omfatter vitamin K-mangel, leversygdom, dissemineret intravæs koagulation (DIC, en alvorlig tilstand), samt indlån af antikoagulantia som warfarin eller direkte orale antikoagulantia. Andre faktorer inkluderer ældre alder, ufrivillig udtørring af huden og visse medicinske tilstande som nyre- eller leverinsufficiens. Nogle tilstande giver primært mucosal blødning (næse, tandkød), mens andre kan give dybere hæmatomer eller GI-blødning.

Evaluering af blødningstendens indebærer en detaljeret sygehistorie og en fysisk undersøgelse, efterfulgt af laboratorier som fuldt blodantal med trombocytter, PT/INR og aPTT. Yderligere tests kan omfatte specialiserede koagulationstests, von Willebrand-faktor niveauer og aktivitet samt faktorproteinniveauer. Afhængigt af fundene kan behandling rettes mod underliggende årsag og kan inkludere desmopressin ved von Willebrand sygdom eller milde tilfælde af hæmofili, vitamin K til mangler, antifibrinolytika som traneksaminsyre, eller blod- og faktor-erstatning. God prognose afhænger af den underliggende årsag og tidlig behandling.