Betalingstjenesteloven

Betalingstjenesteloven er en dansk lov, der regulerer betalingstjenester og betalingsindehavere i Danmark. Loven implementerer EU’s betalingsdirektiv PSD2 og fastlægger rammer for tilladelse, tilsyn og virksomhedspraksis for betalingsinstitutter og elektroniske pengeinstitutter. Formålet er at sikre klarhed, konkurrence og forbrugerbeskyttelse i betalingsmarkedet samt at skabe ensartede rammer på tværs af EU.

Loven omfatter de væsentlige betalingstjenester, herunder betalingstjenester som betaling initiation, kontooplysningstjenester, kortbetalinger, ordninger til pengeoverførsel og udstedelse af elektroniske penge. Den gælder for virksomheder, der udbyder sådanne tjenester i Danmark eller har kundeaktiviteter rettet mod danske forbrugere, uanset om udbyderen er hjemmehørende i Danmark eller ej.

Krav til udbydere omfatter tilladelse og tilsyn fra Finanstilsynet, samt interne kontroller, risikostyring og kapital- eller Soliditetskrav. Loven indeholder krav til sikring af kundemidler og beskyttelse af betalingstransaktioner og data, herunder foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. Der er også regler om gennemsigtighed i pristilbud, vilkår og information til kunder samt klagehåndtering.

Brugernes rettigheder og ansvar fastlægges også, herunder bestemmelser om ansvar ved uautoriserede eller fejlagtige betalinger og oplysninger om, hvordan sådanne hændelser håndteres i praksis. Finanstilsynet kan pålægge sanktioner, ændre vilkår eller tilbagekalde godkendelser ved overtrædelser.

Loven arbejder tæt sammen med EU-reguleringer og nationale regler om finansiel virksomhed og databeskyttelse (GDPR), og den regulerer forholdet mellem nationale regler og grænseoverskridende betalingstjenester i Danmark.