Bearbejdningsprocesser

Bearbejdningsprocesser betegner teknikker og operationer, der ændrer et materiales form, dimensioner eller overfladeegenskaber gennem fjernelse af materiale, deformation eller ændringer i tilstand. De udgør en central del af fremstilling og vedligehold af komponenter i metal, træ og plast og anvendes inden for bilproduktion, maskinindustrien og energi. Bearbejdning kan foregå ved hjælp af mekaniske, termiske eller kemiske metoder og kan styres manuelt eller gennem automatiserede systemer som CNC-maskiner.

Den mest udbredte gruppe er mekaniske bearbejdningsprocesser, ofte subtraktive, hvor materialet fjernes ved skærende eller slipende værktøj. Eksempler er drejning, fræsning, boring og slibning, som bruges til at opnå præcise geometrier, tolerancer og overfladefinish. Overfladebearbejdning omfatter operationer der forbedrer eller ændrer overfladen uden væsentlig volumenændring, såsom polering, slibning og kemiske eller mekaniske overfladebehandlinger. Der findes også termiske og kemiske ændringer, der ændrer materialeegenskaber gennem varmebehandling eller specifikke behandlinger. Valget af bearbejdningsproces afhænger af det ønskede resultat, materialetype, tolerancekrav, produktionens volumen og omkostninger. Moderne produktion bruger ofte CNC-styring, automatiserede værktøjsvekslere og sensorsystemer for at sikre ensartet kvalitet og høj processtabilitet.