Alkoholforebyggelse

Alkoholforebyggelse er en samling af evidensbaserede tiltag, hvis formål er at forhindre skadeligt alkoholforbrug og reducere alkoholrelaterede sygdomme, ulykker og sociale problemer. Den tager udgangspunkt i, at alkoholforbruget påvirkes af individuelle faktorer, sociale normer, tilgængelighed og miljømæssige forhold, og at forebyggelse kræver samspil mellem sundhedsvæsen, politikere, fagpersoner og lokalsamfund.

Forebyggelsen opererer på forskellige niveauer: universel forebyggelse henvender sig til hele befolkningen; selektiv forebyggelse fokuserer på grupper med høj risiko; og indikeret forebyggelse retter sig mod personer, der viser tidlige tegn på problematisk forbrug. Desuden anvendes mindre og moderate tiltag i en trinvis tilgang og primært rettet mod at forhindre eskalation.

Politik og miljø tiltag spiller en central rolle: afgifter og prisfastsættelse, aldersgrænser for køb, reklame- og markedsføringsbegrænsninger, tilgængelighedsrestriktioner (åbningstider, antal udsalgssteder) og håndhævelse af færdselslovgivning og promillekrav. Disse foranstaltninger har ofte bevis for at reducere forbruget og alkoholrelaterede skader, men kræver effektiv implementering og overvågning.

Individuelle tilgange inkluderer screeninger i primær sundhedspleje og sundhedsoplysninger, kortvarige interventioner og motivation til ændring, anvendelse af værktøjer som AUDIT og henvisning til behandling ved behov. Desuden understøttes forebyggelsen af uddannelses-, arbejdsplads- og online-indsatser samt samfundsbaserede programmer.

Effektmåling omfatter ændringer i forekomsten af overforbrug, færre alkoholrelaterede skader og forbedret livskvalitet. Implementering og evaluering tager højde for kulturelle forskelle, social lighed og etiske hensyn og søger at undgå stigmatisering af sårbare grupper.