Afspærringen

Afspærringen betyder handlingen at afspærre et område eller forhindre adgang til det, samt de fysiske barrierer der sættes op som led i denne handling. Formålet er at beskytte personer, sikre arbejdsområder, bevare beviser eller lette gennemførelsen af arrangementer. Afspærringer anvendes bredt i offentlige og private sammenhænge og kan være midlertidige eller permanente.

Typiske situationer omfatter trafiksikring under vejarbejde eller ved uheld, politiets eller redningsberedskabets afspærringer i forbindelse med sikkerheds- eller kriminalsager, afspærring af områder ved farlige forhold såsom forurening eller naturkatastrofer og ved store offentlige arrangementer som koncerter eller sportsbegivenheder. Barriererne kan være fysiske, som hegn, porte og betonblokke, eller midlertidige midler som tape, kegler og vejbom. Skiltning og kommunikation ledsager ofte afspærringen.

Håndhævelse og varighed afgøres af ansvarlige myndigheder eller arrangører og tilpasses risiko og formål. Afspærring kan ændre sig, hvis forholdene ændrer sig, og den skal som regel ophæves, når risikoen er reduceret. Brud på afspærring kan føre til sanktioner eller erstatningskrav og kan sætte operationer eller sikkerhed i fare.

I bredere betydning kan afspærringen også referere til juridiske eller organisatoriske begrænsninger—f.eks. adgangsbegrænsninger til særligt følsomme områder eller data—hvor formålet er at kontrollere adgang og beskytte mod skader eller misbrug.