Afledningsmorfemer

Afledningsmorfemer er morfemer, der danner nye ord ved at sætte en lille betydningsbærende enhed på et grundord, ofte ved at ændre betydning og/eller ordklasse. De adskiller sig fra bøjningsmorfemer, som kun markerer grammatiske kategorier som tid, tal og køn. I dansk er afledningsmorfemer primært prefikser og suffikser, og de kan ændre både betydning og syntaktisk kategori.

Prefikserne justerer ofte betydningen uden nødvendigvis at ændre ordklassen. Eksempler er u- som i uafhængig (negation af afhængig) og mis- i misforstået (forkert forstået). Be- bruges også i mange afledninger, f.eks. behandle, hvor handlingen rettes mod noget.

Suffikserne er mange og produktive. -hed danner abstrakte navne fra adjektiver, som i frihed (fri + -hed) og venlighed (venlig + -hed). -lig bruges til at danne adjektiver, som i venlig. -ning og -ende/-ing danner ofte substantiver eller participier fra verber eller adjektiver, fx læsning (læs + -ning) og forskning (forsk- + -ning). -ende bruges til præsens participium, fx løbende eller kørende (løbe/køre + -ende).

Funktion og betydning: Afledningsmorfemer udvider ordforrådet og giver måder at danne nye termer på, hvilket er særligt nyttigt i teknologi og videnskab. Mange morfemer er produktive og kan kombineres med mange rodbaser, mens andre er mere begrænsede eller historisk fastsatte. De står i modsætning til bøjningsmorfemer ved at ændre semantik og/eller ordklasse i stedet for kun at markere grammatiske træk.