vækstspurten

Vækstspurten, på dansk også kalt vækstspurt, er perioden med hurtig bredde- og længdevækst under puberteten. Den efterfølgende vækst i højden skyldes primært hormonelle forandringer, og længdegrowth sker mens knoglens epifyseplader bliver bredere før de lukkes. Vækstspurten drives hovedsageligt af væksthormon (GH) og kønshormoner, hvor østrogen i begge køn og testosteron hos drenge virker sammen om at stimulere knogleproduktion og generel somatisk vækst. IGF-1 spiller en vigtig rolle som mediator i mange af GH-effekterne.

Timing og omfang varierer mellom kønnene. Hos piger sættes vækstspurten typisk i gang tidligere, omkring 9–12 år, med en skålingshastighed (peak height velocity, PHV) på cirka 9 cm pr. år og en varighed på cirka 1,5–2,5 år. Hos drenge starter den senere, omkring 11–13,5 år, med PHV omkring 9–11 cm pr. år og en varighed på 2–3 år. Alder for menarche og andre sekundære kønskarakteristika hænger sammen med væksten, hvor højere østrogenniveauer kan fremskynde væksten men også fremskynde epifysepladens lukning.

Faktorer og variationer. Genetik er den primære determinant for endelig højde og for hvornår væksten starter og slutter. Ernæring, generel sundhed og kroniske sygdomme påvirker begyndelse, varighed og omfang af spurten. Utilstrækkelig næring kan forsinke eller nedsætte væksten, mens god ernæring understøtter et godt vækstforløb.

Udkomme. Vækstspurten bidrager væsentligt til den endelige voksenhøjde, hvorefter væksten aftar når epifysepladerne lukker. Perioden ledsages ofte af hurtige ændringer i kropsproportioner og muskel-/fedtmasse.