versioneringspraxis

Versioneringspraxis refererer til praksis og principper for tildeling og kommunikation af versioner af software, biblioteker, API’er, dataformater og beslægtede produkter. Formålet er at give brugere og udviklere information om ændringer, bagud- og fremtidig kompatibilitet samt risici ved opdateringer, og at styre udgivelsesprocessen.

En udbredt tilgang er semantisk versionering (SemVer), der anvender tre tal: major.minor.patch, og ofte pre-release- og build-metadata. En ændring af major-versionen signalerer brud i bagudkompatibilitet, minor tilføjer funktioner uden at bryde eksisterende kode, og patch relaterer til fejlrettelser. Alternative tilgange inkluderer CalVer, hvor versionen afspejler udgivelsesdatoen. Versioner kan også have tilføjelser som build-identifikator uden at ændre den menneskelige betydning.

Gode praksisser omfatter en tydelig versioneringspolitik, udgivelsesplaner og ændringslog, automatisering gennem CI/CD til tildeling af versioner og tagging i versionskontrolsystemet, samt klare kontraktkrav for API’er og kontrakter. Med hensyn til bagudkompatibilitet bør ændringer som minimum være dokumenteret og ofte kommunikeres til interessenter; større ændringer kræver ofte en højere major-version og en nedtones kompatibilitetsplan.

Versioneringspraxis gælder ikke kun software, men også API’er, dataformater og dokumentation. En konsekvent praksis letter afhængighedsstyring, fejlfinding og kommunikation til kunder og udviklere. Ansvar for versionering kan være reguleret af en governance-model med rollefordeling mellem produktstyring, udvikling og release engineering, samt dokumentation af politikken og udgivelsesnoterne.

---