vedligeholdelighed

Vedligeholdelighed betegner evnen til enkelt at ændre et system, rette fejl, tilføje funktioner og tilpasse det til ændrede krav uden at indføre nye fejl eller urimelige omkostninger. Begrebet bruges primært inden for softwareudvikling, men gælder også for hardware, systemdesign og organisationsprocesser. God vedligeholdelighed gør det lettere at lokalisere fejl, forstå systemets opbygning og udføre ændringer sikkert og effektivt over tid.

Nøglefaktorer er kompleksitet, kohæsion og kobling, læsbarhed af koden, dokumentation og testbarhed. Modularisering og veldefinerede grænseflader letter ændringer i enkelte dele uden at påvirke resten. Anvendelse af konfigurationsstyring, infrastruktur som kode og automatiserede tests øger stabiliteten i både drift og udvikling.

Vedligeholdelighed måles ofte ved tekniske kvalitetsmodeller og metrikker som cyclomatic complexity, kobling og kohæsion, læsbarhedsgrader og resultater fra statiske analyseværktøjer. I drift kan omkostninger ved ændringer og gennemsnitlig tid til fejlrettelse (MTTR) give praktiske indikatorer. Anmeldelser og evalueringer af arkitektur og design bidrager også.

For at forbedre vedligeholdeligheden anbefales klare kodestandarder, omfattende dokumentation og kommentering samt regelmæssige code reviews. Automatiserede tests og kontinuerlig integration, refaktorering af eksisterende kode og modulære, lavt koblede komponenter hjælper. Desuden spiller god versionering, konfigurationsstyring og overvågning en væsentlig rolle.