varmeakkumulator

Et varmeakkumulator er en enhed til lagring af termisk energi med det formål at kunne levere varme senere, når behovet opstår. Ved at udjævne forskelle mellem varmeproduktion og varmeforbrug øges effektiviteten i opvarmningssystemer, og det giver større fleksibilitet i forhold til vedvarende energikilder.

Der findes primært to principper: sensibel varmeoplagring og latent varmeoplagring. Sensibel opvarmning eller afkøling lagrer energi ved temperaturændringer i et medie (oftest vand eller sten) uden ændring af fase. Latent oplagring bruger faseændringsmaterialer, som afgiver eller optager store mængder varme, når de smelter eller krystalliserer, hvilket giver næsten konstant temperatur i lagringen.

Konstruktion og drift: En varmeakkumulator består typisk af en isoleret tank eller beholder med varmevekslere og rørføringer til ind- og udstrømning af varme. Den kan være en del af et solvarmesystem, en varmepumpe eller en fjernvarmeinstallation og anvendes til både rumopvarmning og varmt brugsvand. Størrelserne spænder fra mindre boligtanke til store bygnings- og bysvarmeanlæg.

Fordele og udfordringer: Fordelene inkluderer mulighed for at lagre energi fra vedvarende kilder eller billig varme og dermed reducere peak-belastning og CO2-udledning. Udfordringerne kan være varme tab, investeringsomkostninger og behov for korrekt styring for at undgå temperaturdriftproblemer og stratificering i beholderen.

Anvendelse og udbredelse: Varmeakkumulatorer er særligt udbredte i nordlige lande og i fjernvarmesystemer, hvor lagring gør det muligt at bruge varme fra sol, biomasse eller andre kilder også når aktiv produktion ikke er til stede. Der findes både små boligmodeller og store industrielle anlæg, ofte i kombination med solfangere, varmepumper og automatiske styringssystemer.