vandkredsløb

Vandkredsløbet beskriver, hvordan vand bevæger sig mellem havene, atmosfæren, landet og ferskvandsforekomster gennem en række faser. Det drives primært af solens energi, som får vandet til at fordampe fra oceaner, søer og floder samt gennem planternes transpiration. Den vanddamp, der dannes, stiger og afkøles, hvilket fører til kondensation og dannelse af skyer. Nedbør opstår som regn, hagl eller sne og giver vand tilbage til jord og vandløb.

Når vandet når jordoverfladen, kan det løbe som overfladeafstrømning til vandløb og søer, infiltrere jordlaget og genoplade grundvandet, eller perkolere ned til dybere lag. Endelig afvandrer vandet gennem vandløb, søer og hav tilbage til oceanerne eller fordamper igen, og kredsløbet fortsætter. Nogle vandmolekyler cirkulerer gennem atmosfæren i timer, andre opholder sig i vandreservoirer som grundvand i årevis eller århundreder.

Vandkredsløbet er centralt for klima, økosystemer og menneskelig udnyttelse af ferskvandsressourcer. Fordelingerne af vand er regionalt og sæsonbetonede, og ferskvand er en begrænset ressource i forhold til det totale vand i oceanerne. Vandets bevægelse påvirkes af temperatur, nedbør og jordbundsforhold.

Menneskelige aktiviteter påvirker kredsløbet gennem klimaændringer, ændringer i arealanvendelse og forurening. Øget nedbørintensitet, ændrede landbrugs- og byområders afstrømning samt forurening kan påvirke tilgængeligheden af vand, vandkvaliteten og risikoen for oversvømmelser og tørke.