universet

Universet betegner alt, der eksisterer: tid og rum, alle former for stof og energi samt de fysiske love, der binder dem sammen. Begrebet omfatter alt fra fundamentale partikler til galakser og de store strukturer, der breder sig gennem rummet. Der findes et observerbart univers, den del af universet, hvis lys har haft tid til at nå siden Big Bang; resten af universet kan være større, end hvad vi kan observere.

Universets alder anslås til omkring 13,8 milliarder år. Dets sammensætning i den gældende kosmologi er cirka 5% baryonisk stof, cirka 27% mørk materie og cirka 68% mørk energi. Udvidelsen af rummet får galakser til at bevæge sig væk fra hinanden; hastigheden af udvidelsen måles ofte som Hubble-konstanten, der ligger omkring 67–74 km/s/Mpc, afhængigt af målemetoden.

Den dominerende kosmologiske ramme kaldes ΛCDM-modellen. Den bygger primært på generel relativitet, og den antager en inflationær fase kort efter Big Bang, hvilket forklarer den observerede ensartethed i kosmisk baggrund og lægger grunden for senere strukturdannelse gennem mørk materie. Mørk energi driver den nuværende accelererende udvidelse.

Forskningen søger at afklare mørk energis natur, mørk materie og universets begyndelse, samt om der findes et større univers uden for det observerbare. Nutidens observationer inkluderer kosmisk mikrobølgebaggrund, supernovaer, baryonisk akustiske oscillationer og fordeling af galakser, som tester modeller og bestemmer universets parametre.