tændingsforskydning

Tændingsforskydning, også kendt som *spark timing* eller *ignition timing* på engelsk, refererer til den øjeblikkelige justering af tændingen i en forbrændingsmotor, hvor brændstoffet antændes. Denne justering bestemmer, hvornår tændrørene udløser en elektrisk spark til at antænde brændstof-luftblandingen i cylindrene. Den korrekte tændingsforskydning er afgørende for motorens effektivitet, brændstoføkonomi og udledning af forurenende stoffer.

I traditionelle benzinmotorer styres tændingsforskydningen af en tændingsdistributor, der regulerer sparkene baseret på motorens drejningshastighed og belastning. Moderne motorkontrolsystemer (ECU) justerer tændingen elektronisk ved hjælp af sensorer, der måler faktorer som indsugningslufttemperatur, brændstofmængde og krumtapakselens position. Dette gør det muligt at optimere tændingen under forskellige kørselsforhold.

En forkert tændingsforskydning kan føre til problemer som ringe ydeevne, øget brændstofforbrug eller endda motorbeskadigelse. For eksempel kan en for tidlig tænding (for tidlig spark) forårsage en for tidlig eksplosion, der kan ødelægge motorens dele, mens en for sen tænding kan reducere motorens effekt og øge udstødningstemperaturen. Tændingsforskydningen kan justeres manuelt i nogle bilmodeller, men i de fleste moderne køretøjer styres den automatisk af motorens elektroniske system.

Tændingsforskydning er også relevant i andre typer forbrændingsmotorer, herunder diesel- og gassmotorer, selvom principperne kan variere. I dieselmotorer sker antændingen ved kompression, men tændingsforskydning kan stadig spille en rolle i forbindelse med indsprøjtningstidspunktet.