tårefæsker

Tårefæsker er to små sækformede strukturer i tåreførende system, placeret i tårefaldets mediale område ved øjets indre canthus. De opsamler tårevæsken, som løber fra øjets overflade gennem tårekanalerne (canaliklerne), og fører den videre til næseslimhinden gennem nasolacrimal duct.

Hver tårefæske fungerer som en mellemstation mellem tårekirtlens sekret og outflowen gennem ductus nasolacrimalis. Tårefæksen modtager således tårevæske fra de mediale tårekanaler via puncta og udtømmes gennem nasolacrimal duct ned i næsehulen, normalt i den nedre nasalgang. Den tåreførte passage ligger i lacrimal fossa, som dannes af knoglerne maxilla og lacrimal bone.

Tilstande, der påvirker tårefæsker, omfatter nasolacrimal duct-obstruktion (NLDO), som kan give epiphora (vedvarende tåreflod) og i nogle tilfælde infektion. Dacryocystitis er en infektions- og/eller inflammatorisk tilstand af tårefæksen, ofte med hævelse og smerte ved indre øjenkrog og feber. Congenital NLDO ses hos spædbørn og kan afhjælpes spontan eller med enkle interventioner.

Diagnose af tårefæskeproblemer indebærer klinisk vurdering og tests som syringing eller probing for patency samt billeddiagnostik (f.eks. dacryocystography) ved behov. Behandling varierer efter årsag og alder: milde NLDO hos spædbørn kan overvåges, infektioner behandles med passende antibiotika, og ved vedvarende obstruktion udføres kirurgisk rekonstruktion som dacryocystorhinostomi (DCR), enten ekstern eller endonasal. Prognosen er generelt god for mange patienter, især ved korrekt behandling av NLDO og dacryocystitis.