tilbagebetalingstiden

Tilbagebetalingstiden, i finansiel sammenhæng ofte kaldet payback-perioden, er den tid det tager for en investering at betale sin oprindelige omkostning gennem de pengestrømme, den genererer. Den giver et hurtigt mål for likviditet og risiko ved en investering og bruges ofte som et versnellingsværktøj i beslutningsprocesser sammen med mere avancerede mål som nutidsværdi og intern rente.

Beregningsgrundlaget kan deles i to hovedvarianter. Den simple tilbagebetalingstid beregnes uden at tage højde for pengenes tidsværdi: man summerer årlige nettoudbytter, indtil summen når investeringsomkostningen. Den præcise formel kan beskrives som: Tilbagebetalingstiden er t-1 plus den andel af år t der kræves for at dække den restende investering. Efter eksemplet: en investering på 100 enheder med årlige pengestrømme på 30 enheder giver en simpel tilbagebetalingstid på 3,33 år (90 enheder efter tre år og 10/30 af det fjerde år).

Diskonteret tilbagebetalingstid, eller diskonteret payback, tager derimod tidens værdi i betragtning ved at diskontere hvert års pengestrøm med en given rente, før de akkumuleres. Den opnås ved at summere de diskonterede pengestrømme og finde det tidspunkt, hvor de når investeringsbeløbet.

Begrænsningerne ved tilbagebetalingstiden inkluderer fokuset på likviditet frem for total rentabilitet: den ignorerer gevinster efter tilbagebetaling, risici ved projektet og alternative investeringsmuligheder. Den anvendes ofte sammen med andre nøgletal som NPV og IRR for en mere fuldstændig vurdering.