sygdomsforekomster

Sygdomsforekomster refererer til hvor ofte sygdomme forekommer i en befolkning og kan måles på forskellige måder. I epidemiologisk sammenhæng skelner man primært mellem incidens og prævalens: Incidens er antallet af nye tilfælde af en sygdom i en given periode (for eksempel per år) divideret med den eksisterende befolkning, ofte udtrykt som antal tilfælde per 100.000 indbyggere. Prævalens er andelen af personer i en befolkning, der har sygdommen på et bestemt tidspunkt, og afspejler både nyopståede og eksisterende tilfælde.

Sygdomsforekomster måles og overvåges gennem sundhedsregistre og overvågningssystemer. Kildepunkter kan være hospitalindlæggelser, kliniske registre, laboratoriedata og befolkningsbaserede undersøgelser. Diagnoser klassificeres ofte efter ICD-koder for ensartethed. Forskellene i datakvalitet, dækning og diagnostiske praksis påvirker skøn for forekomsten.

Forekomsten bruges til at overvåge folkesundheden, planlægge ressourcer og vurdere effekten af sundhedsindsatser som vaccination, screening og livsstilsprogrammer. Faktorer der påvirker sygdomsforekomster inkluderer aldersstruktur, køn, socioøkonomiske forhold, geografi, miljøfaktorer, erhverv og genetiske dispositioner. Sæsonvariationer og menneskelig adfærd spiller også ind; for eksempel ses der ofte højere incidens af influenza i sæsonen.

Det er vigtigt at fortolke tallene i kontekst, idet underrapportering, ændringer i diagnostiske kriterier og forskelle i testpraksis kan skæve tallet. Sammenligninger over tid og mellem regioner kræver standardisering af mål og population.