sukkermolekyle

Sukkermolekyle er en type kulhydrat og en betegnelse for molekyler, der ofte fungerer som energikilde eller byggesten i biologiske systemer. De fleste sukkertyper følger formlen (CH2O)n og består af kulstof-, hydrogen- og oxygenatomer. Den enkleste enhed kaldes et monosaccharid; to eller flere monosaccharider kan kobles sammen og danne disaccharider eller polysaccharider.

Monosaccharider er de grundlæggende sukkerenheder og kan ikke nedbrydes til mindre sukkere. Eksempler er glukose, fruktose og galaktose. De findes i vandige løsninger ofte som ringformede strukturer og kan eksistere i forskellige isomerer (for eksempel D- og L-former) samt i alfa- eller beta-anomerer. De fungerer som energikilder i menneskekroppen og som byggesten for andre kulhydrater og biokemiske forbindelser.

Disaccharider dannes ved dannelse af glycosidbindinger mellem to monosaccharider. Eksempler er sakkarose (glukose + fruktose), laktose (glukose + galaktose) og maltose (glukose + glukose). De hydrolyseres af specifikke enzymer i fordøjelsessystemet, såsom sucrase, lactase og maltase, og frigiver enkeltmolekyler, der kan bruges som energi.

Polysaccharider er lange kæder af monosaccharider og kan være stærkt holdepinde til efter behov. Eksempler er stivelse og glykogen som energilagre i planter og dyr, og cellulose som strukturel komponent i planter. Mange polysaccharider spiller også roller i biologiske processer og i kosten som kostfibre eller som polysaccharidbaserede strukturer.

Sukkermolekyler spiller vigtig rolle i metabolisme, ernæring og strukturelle funktioner hos levende organismer og findes bredt i fødevarer, organismer og biokemiske processer.