støjdæmpning

Støjdæmpning er processen med at reducere støjniveauet og at forhindre, at støj overføres fra kilder til modtagere. Den omfatter passive metoder som lydabsorption og lydisolering samt aktive metoder som lydkontrol, der anvender mod-lyde. Målet er at forbedre akustiske forhold i rum, maskiner og konstruktioner og dermed reducere støjgener for mennesker og miljøet.

Støjdæmpning sker gennem tre grundlæggende mekanismer: lydabsorption i materialer og bygningsdele, som dæmper rumakustik; lydisolering gennem tætte barrierer, der reducerer transmission af lyd mellem rum eller uden for en kilde; og dæmpning af mekaniske vibrationer i maskiner og konstruktioner, som begrænser den lyd, der opstår ved vibrationer.

Anvendelser omfatter bygningsdesign (rumakustik, kontorer, hospitaler), industri (maskindæmpning, kraftværker), transport (biler, tog, fly) og tekniske installationer. Materialer omfatter tætningslister, lydabsorberende plader (f.eks. mineraluld eller skum), viskoelastiske dæmpere, massefyldte plader (mass loaded vinyl), samt akustiske paneler og konstruktionselementer til afkobling og afskærmning.

Måling og standarder: støj dæmpning vurderes med lydniveauet i dB, lydisolering mellem rum måles som transmissionslyd (TL) eller støjreduktionsindekser (Rw) for bygningsdele; rumakustik måles via reverberationstid (RT60) og absorptionsgrad. Internationale standarder (ISO, EN) sætter metoder for måling og krav.

Overvejelser: ved design af støjdæmpning afvejninger mellem effektivitet, vægt, pris og æstetik; krav til brand- og miljøsikkerhed; vedligeholdelse og holdbarhed.